Videns og oplevelsescenter.
I Blichers land, et videns og oplevelsescenter.

Her er så oplægget til videns og oplevelsescenteret. Ideen kom frem ved et inspirationsmøde om hvordan vi kan indrette / udnytte den tomme plads hvor forsamlingshuset har været.
Du er velkommen til at kontakte webmaster med kommentarer, forslag, ideer til den proces der kommer efterfølgende.
Det er et lang sejgt træk så vi har brug for al den inspiration vi kan få.
Pt. er vi inde i en afklaringsfase. Vi skal have nogle konkrete oplysninger om matrikkelforhold, kort over området. Vi skal have fat i nogen der kan lave en ideskitse, som vi kan begynde at forholde os til. Det vil sige både initiativgruppen, naboer, ejere, Landsbyhusets bestyrelse og borgere.

Skriv i gæstebogen eller send en mail.


VIDENS- OG OPLEVELSESCENTER


Indledning:

   Lysgaard, en lille landsby beliggende 12 km. syd for Viborg,

Med den store Alhede mod vest, med Hald sø og det voldsomme morenelandskab mod nord.

Landsbyen er nævnt mange gange i den gamle litteratur, især i digteren og præsten Steen Steensen Blichers fortællinger.

   I 1952 blev der taget initiativ til at bygge e`Bindstouw. Et mindehus over og om Blicher, beliggende tæt på landsbykirken, hvor også Blicher var præst.

   Dette mindehus har lige siden opførelsen været genstand for stor interesse. Mange tusinde mennesker fra ind- og udland besøger stedet hvert år. En kustode er ansat til at vise frem og fortælle.

   Huset er pænt vedligeholdt og fremtræder smukt med kirken som baggrund.

   På baggrund af den samfundsmæssige udvikling fra 1952 og frem til i dag tror vi at der skal lægges andet i det end kun ”mindestue”. De mennesker der besøger huset har udover interessen, ønsket om at søge viden og oplevelser.     

Projektbeskrivelse


En byggegrund er blevet ledig umiddelbart ved siden af e`Bindstouw. Her er der umiddelbar adgang til kirkegård og kirke, 500 m. fra Hærvejen, 500 m. fra Lyshøj med mindesten og udsigt, og med Margerit ruten som adgangsvej og  hovedfærdselsåre i byen.

På den ledige plads, ønsker initativgruppen at pladsere et ”Videns- og  Oplevelsescenter”.  Det eksisterende kustodehus ønskes nedrevet for at e`Bindstouw kan blive mere synlig. De funktioner der har været i kustodehuset ønskes overført til ”Videns og oplevelsescenter”. Her skal der forskes og formidles om de geologiske, kulturelle og historiske emner. Brugerne skal være lokalbefolkningen, turister skoleelever, studerende, folk med interesse for de emner vi vælger at beskæftige os med.

 

Fysisk forestiller vi os et rundt hus. 20 meter i diameter i rustikke materialer, stort lysindfald, lavenergi.

Huset indrettes med plads til fællesundervisning, individuelle rum til de forskellige emner med PC og andet teknologisk udstyr.

Kontor, toiletfaciliteter, minicafe indrettes i denne bygning eller som et baghus.    

Udfra dette kan huset bruges som et tiltrækkende turiststed, et videns , lærings og studiemiljøsted til gavn for byen og fastholdelse af interessen for de emner som er kendetegnende for egnen.                                       

 

  Projektets hovedtema : At kunne fortælle vores historie i et moderne hus,  på en moderne og lidt anderledes facon.

 

Efter oplæg og ide af Jens Mortensen. 2008.


Jeg vil selvfølgelig forsøge at lægge kort, billeder, tegninger med mere ind på denne side i det omfang mine evner og grejet strækker.
mvh Ove

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE